10. klasse - Sport, elite og event - Stedet hvor vi samler på oplevelser!
 
Hjalleseskolen er den eneste folkeskole i Odense Kommune, der tilbyder 10. klasse. Vi kan rumme 100 elever, fordelt på 4 klasser.
 
I 10. klasse på Hjalleseskolen lægger vi stor vægt på idræt. Du kan være almindelig sportsudøver i en klub / forening, men du kan også dyrke idræt på højt niveau. Samtidig har vi stor fokus på det faglige. Selv om idrætten er omdrejningspunktet, arbejder vi meget målrettet i de boglige fag, så du er klædt på til at afslutte skoleåret med en god 10. klasseseksamen.
 
Desuden vil du opleve, at du er en del af et engageret og motiveret fællesskab med 100 andre unge mennesker. Nok er du i en stamklasse, men du vil også opleve aktiviteter på tværs af klasserne.
 
Vi tilbyder dig at blive en del af et spændende skoleår, hvor du som elev i 10. klasse får et godt springbræt til din fortsatte ungdomsuddannelse. Vi kræver, at du har en positiv indstilling og udviser et personligt engagement - både fagligt og socialt. Vi praktiserer gensidig respekt og har i mange år gjort os værdifulde erfaringer med at være skole for elever i 10. klasse.
 
Hvis du optages som elev i 10. klasse på Hjalleseskolen, bliver du og dine forældre inviteret til et fælles informationsmøde i maj. Her vil I blive præsenteret for forventninger, retningslinjer, praktiske informationer samt møde en del af de lærere, der arbejder i team 10.
 
Hvis du har spørgsmål til 10. klasse er du velkommen til at ringe til skolens kontor på tlf. 63 75 05 00 eller skrive en mail til [email protected]
 
Informationsmøde om 10. klasse for skoleåret 2018/2019 afholdes onsdag den 17. januar fra kl. 19.00 - 21.00
 
Vi glæder os til at se jer.