Hjalleseskolen og Odense Kommunes Eliteidrætssekretariat tilbyder et undervisnings- og træningstilbud til unge talenter i 8., 9. og 10. klasse på Hjalleseskolen.
 
Drømmer du om, at kunne fokusere mere på din idræt, samtidig med at du kan passe din skole? Så er Eliteidrætsklasserne lige noget for dig.
 
Formålet er, at skabe en bedre sammenhæng mellem skole og idræt, således at du har mulighed for at udvikle dit talent, samtidig med at du har fokus på din skolegang.
 
I Eliteidrætsklasserne træner du 3 ekstra gange om ugen. 2 gange morgentræning i din idræt - fodbold, håndbold, volleyball, badminton eller ishockey. Morgentræningen ligger tirsdag og torsdag morgen fra kl. 8.00 til 9.30 og vil enten foregå med idrætselever på Hjalleseskolens 10. klassescenter og med skolens trænere, eller i din egen forening med dine egne trænere. Den sidste træning er fysisk træning, som indebærer koordinationstræning, balancetræning og styrketræning.
 
Hjalleseskolen har en hal og en fodboldkunststofbane beliggende lige ved skolen, som muliggør rigtig god og målrettet træning året rundt. Derudover vil du opleve særdeles dygtige trænere i de forskellige dicipliner, der helt matcher dine klubtrænere. Hvis du sammen med din klub, selv ønsker at tilrettelægge din træning, er der også mulighed for det. Skolen er desuden fleksibel i forholdet til fritagelse til træningslejre, konkurrencer og stævner.
 
Du er nødvendigvis ikke en elev, der er "elite" i skolearbejde, men du er en fokuseret elev med styr på tingene. Ud over træning, har du ganske almindelige fag, som gælder for 8., 9. og 10. klasse.
 
For optagelse i Eliteidrætsklassen, se under "optagelseskriterier".
 
Informationsmøde om eliteidrætsklasserne for skoleåret 2018/2019 afholdes onsdag den 24. januar fra kl. 19.00 - 21.00.
 
Vi glæder os til at se jer.